DDS Spejder Rødkær Gruppe

Bliv spejder i Rødkærsbro

Det Danske Spejderkorps (DDS) er en børne- og ungdomsorganisation, der bygger på den internationale spejderbevægelses grundidéer: at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, kreativt og følelsesmæssigt.

Korpset er åbent for alle uanset race, sprog, religion og politisk overbevisning. Lokalt i Rødkærsbro gør vi meget for, at spejderne gennem leg, opgaver og »learning by doing«, får nogle venskaber, værktøjer og kvalifikationer, de kan bruge resten af deres liv.

Kammeratskab vægtes højt, og spejderne lærer, at være gode kammerater, som drager omsorg for hinanden. De lærer også at samarbejde og løse opgaver, hvor den enkeltes kompetencer kommer gruppen til gode. Spejderne lærer at tage ansvar for hinanden, og for de opgaver der skal løses. Friluftsliv, duften af røg, sjove lejrture, bygge alverdens ting med rafter og reb, lave mad på bål, bålhygge og sang samt leg, sjov og ballade er en stor del af spejderlivet.

Vi har følgende grupper i Rødkærsbro:

Minierne (2.+3.kl.) – Juniorerne (4.+5. kl.) – Spejderne (6. kl.+12-16 år) – Senior (16-23 år).

Link til egen hjemmeside: www.rodkaer.dk