Stort erhvervsliv tæt ved Viborg

Erhverv i Rødkærsbro

Rødkærsbro er en erhvervstung by med ca. 2.000 arbejdspladser, lige så mange som der er borgere. Nye erhvervsudstykninger er løbende under etablering, således at udviklingen og beskæftigelsen kan fastholdes i fremtiden. Erhvervslivet er bredt sammensat med hovedvægten på produktion. En meget stor del af virksomhederne anvender og producerer maskiner og udstyr med et meget stor teknologisk videnindhold, hvilket gør Rødkærsbro til en unik erhvervsby tæt ved Viborg. 

De større arbejdspladser i byen er: Arla Foods, Mita-Teknik, RC Betonvarefabrik, Haas-Meinche, Grimme Skandinavien, Vindelsbæk Transport, JPBC, Stena, MB-Automation, Gunnar Balles Maskinfabrik, Højbjerg Smedie, Tange Frilandsgartneri, Belki Teknik i Faarup m.fl.

Herudover er der i omegnen en del større og meget store landbrug samt en række mindre erhvervsvirksomheder. En erhvervsstruktur som kræver forskelligartet kvalifikationer, og hvor ”ægtefælle job” er en stor mulighed.

Erhvervsvirksomhederne er for de flestes vedkommende medlem af Viborgegnens Erhvervsråd.

Handel og service i Rødkærsbro

I Rødkærsbro er der en velassorteret Dagli'Brugsen, en tøj og trikotageforretning med håndkøb af medicin, et pizzeria, en kro, en bistro, et solcenter, en billede- og indramningsbutik, en kiropraktor, en cykelreparatør og flere herre- og damefrisører. I Dagli'Brugsen findes en Post Danmark butik og en pengeautomat. Yderligere har byen egen praktiserende Tandlægeklinik samt en større dyrlægeklinik.

Håndværkere i Rødkærsbro og omegn

I Rødkærsbro og omegnen er flere dygtige håndværksfirmaer repræsenteret, bl.a. aut. elinstallatører, murerfirmaer med kloak autorisation, snedker- og tømrerfirmaer, entreprenører, tagdækningsfirmaer, aut. VVS-installatører, smedemestre, autoværksteder og mindre maskinfabrikker.