Fredag den 7. september kommer Cirkus Mascot til Rødkærsbro. Da områdefornyelsen er i fuld gang ved Rødkærsbro Hallen, er cirkus placeret ved Håndværkervej i stedet for.
Cirkus Mascot er nu på 25. sæson ude på de danske landeveje, for at nå ud til familier, der ønsker at opleve levende underholdning i øjenhøjde. Igennem alle årene har det været Cirkus Mascots mål at skabe uforglemmelige oplevelser for hele familien Danmark. Dem har vi finpudset år for år, med fødderne placeret godt og grundigt i savsmulden. En stor tak til vores uundværlige publikum, som har fulgt os i manegen alle årene og fyldt vort cirkus med latter, måben, grin og begejstring.
Hvem har vi så valgt at tage med på vores jubilæumsturné? Først og fremmest nogle sjove puddelhunde, dejlige ponyer, sprælske geder og søde grise. I blandt dem gemmer sig vores helt egne TV-stjerner. Puddelhunden Bobby også kendt som ”Guld-Bobby” og Grisen Yrsa som er lidt for ”guffe-glad”. Begge deltog de i ’Danmark har talent’ på TV2 og blev præsenteret af deres mor, cirkusdirektør Marianne.
Vi ses i cirkus i Rødkærsbro.